MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

FORMÅL

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Den skal sikre, at vi lever op til vores værdigrundlag om at værdsætte mangfoldigheden på skolen og dermed forebygge mobning samt fremme trivsel.  Vi vil arbejde målrettet på at stoppe mobning.

BEGREBER

Hvad forstår vi ved trivsel?

  • At man har fysisk og psykisk mulighed for udfordring og udvikling. og hvor den enkelte ikke bremses og hæmmes af andre.
  • At man trives og har det godt.
  • At eleverne er trygge og derfor ikke bange for at udfolde deres følelser, kompetencer, nysgerrighed og holdninger.
  • At alle bidrager til fællesskabet.
  • At man selv har oveskud til at inkludere andre, så de får det godt

 

Hvad forstår vi ved mobning, herunder digital mobning?

En person bliver mobbet eller chikaneret, når han eller hun gentagne gange og over en længere periode bliver udsat for bevidste negative og sårende handlinger fra èn eller flere andre personer. Dette kan foregå i skoletiden og udenfor skoletiden, og som påvirker barnets trivsel i skolen.

De sociale medier har stor betydning i elevernes hverdag. Derfor skal der være øget fokus på SMS, MMS, Facebook og andre sociale medier, hvor mobning kan finde sted.

Hvad forstår vi ved konflikter?

Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker.

Det kan derfor dreje sig om:

Venskaber/uvenskaber

Drilleri - vigtigt at skelne mellem at drille for sjov og at drille for alvor. Det betyder, at der skal arbejdes i klassen/på årgangen/i afsnittet omkring det at drille, og på den forskel der er på afsenderens opfattelse og modtagerens opfattelse af drilleri.

Husk at konflikter ikke alle nødvendigvis negative, men kan føre til respekt og nyt syn på hinanden.

FOREBYGGELSE

  • Hvad gør skolens personale?

Alle ansatte på Brårup Skole er gode rollemodeller i skolens dagligdag i vores omgang med andre mennesker. Dette er opsummeret i skolens forventninger til lærerne.

Skolens AKT-personale er sammen med klassens lærer i løbende dialog om de børn vi skal have ekstra fokus på.  

Der er løbende information fra klassens lærere om klassens trivsel.

  • Hvordan inddrager vi eleverne?

De enkelte klasser/årgange skal udarbejde egne samværsregler/klasseregler, definitioner på den gode kammerat m.m.

Skolen har opstillet forventninger til eleverne og de hænger synligt i klasserne.

  • Hvilken rolle har forældrene?

Skolen forventer, at forældrerådene laver initiativer til gavn for klassens trivsel.

Skolen har udarbejdet forventninger til forældrene. Disse udleveres ved skolestart.

  • Hvordan sikrer vi løbende, at vi opdager mobning, digital mobning eller mistrivsel hos elever? Dels ved den daglige dialog med eleven og dels ved, at vi holder øje med tegn, som kan være:
    • øget fravær
    • ødelagte eller manglende ting
    • ofte hovedpine og mavepine
    • fysiske overgreb på sig selv
    • manglende livsglæde, energi og mod
    • tavs og indesluttet
    • et hårdt sprog
    • ensom og isoleret
    • dårligere fagligt niveau end forventet
    • udadreagerende adfærd

LEDELSENS ROLLE

  • Hvordan sikrer ledelsen et godt samarbejde mellem skole og SFO omkring elevernes trivsel?

Samarbejde på tværs sker løbende i forskellige fora. De ugentlige ledermøder har deltagelse af SFO og skolen. SFO-medarbejdere deltager i de månedlige SSP-møder.

AKT: Adfærd, Kontakt, Trivsel

SSP: Skole, Socialforvaltning, Politi

INDGRIBEN OG GENOPRETTELSE

Finder der mobning sted skal det ses som noget, der berører hele kulturen omkring skolen. Det handler ikke kun om den/dem, som bliver udsat for mobning og den/dem, som udøver mobning. Kulturen i klassen, på årgangen, i afsnittet og hele skolen bliver berørt, hvorfor det er vigtigt, at være opmærksom hele vejen rundt. Derfor skal der arbejdes med relationer og med den kultur, hvori mobningen/mistrivslen er opstået.

Hvordan vi kan afdække/se begyndende mobning:

1)Mobning evalueres fast i evaluering ved Nationale Trivsels Målinger i marts/april.

2)Ved elevsamtaler, skole/hjemsamtaler samt det daglige samvær med eleverne, bliver der spurgt ind til elevens trivsel og her bl.a. om eleven er blevet udsat for mobning. Det skal fremgå af fokus for klassen, hvilken lærer teamet der har ansvar for dette.

Hvad vi skal gøre, når vi finder ud af at en elev bliver udsat for mobning.

1)Første fase er opklarende og starter, når der ér opstået mistanke om mobning: Får en medarbejder viden om mobning af en elev, og alvoren i informationen umiddelbart bekræftes af situationen, af mobbeoffer eller en kammerat, skal der gives besked til klassens team.

Får teamet viden om mobning gennem samtaler eller evalueringer, eller ved at en lærer eller forældre henvender sig om mobning, sørger teamet i samarbejde med skolens, ledelse og AKT-medarbejder at starte anden fase op.

2)Anden fase er fortsat opklarende arbejde og samtidig en begyndende håndtering af problemet:

Teamet beslutter i samarbejde med ledelsen, AKT-medarbejder og evt. SSP,  hvem der deltager i håndtering af mobningen. Her vil forældrene blive inddraget i det fortsatte arbejde.

Første samtale med den mobbede:

Klasselærer/kontaktlærer klargør at han/hun kender til situationen og beder om elevens version.

Klasselærer/kontaktlærer beder om information om evt. venner i skolemiljøet, navnet på mobberne, på vigtigste statuspersoner i klassen og beskrivelse af mobbesituationerne.

Klasselærer/kontaktlærer tilsiger støtte og lover information om det følgende forløb.

Der aftales en opfølgende samtale.

Klasselærer/kontaktlærer fortæller at der endnu ikke er talt med mobberne og fortæller at den mobbede vil få at vide inden det sker.

Først derefter:

Teamet tager samtale(r) med mobberne og deres forældre en ad gangen og gerne samtidig, så der ikke er tid til at mobberne kan tale for meget sammen:

Team giver kortfattet information til klassen om, at der bliver ført samtaler om klassens trivsel.

Den mobbede informeres om at samtaler med mobbere starter.

  • Klasselærer/kontaktlærer konfronterer den enkelte mobber med alvoren i situationen.-
  • Klasselærer/kontaktlærer giver mobber lejlighed til at tale men uden selv at indgå i diskussion. -
  • Klasselærer/kontaktlærer får mobber til at tage afstand og forpligter sig til positiv adfærd fremover og konkrete handlinger aftales.

 

Herefter:

Umidddelbart i forlængelse heraf samtale med alle mobberne samlet:             

1) Opsummering af hvad der er aftalt enkeltvis med mobberne

2) Aftale om fremtiden. Kollektiv forpligtelse på at slutte mobningen

3) Tilkendegivelse af at team og lærere vil følge sagen nøje fremover 

4) Tilkendegivelse af at ledelsen og AKT-medarbejder holdes løbende orienteret.

Herefter :

Ny samtale med den mobbede med information om aftaler

Det er vigtigt at understrege at den mobbede skal henvende sig til teamet ved fortsat mobning.

Herefter:

inddragelse af klassen:

Orientering om hvad der er aftalt med de indkaldte (mobberne) og indgåelse af aftaler. Det vil være naturligt at klassen har fokus på og arbejder med klassens trivsel i en periode, evt. i samarbejde med skolens AKT-medarbejder.

Ledelsen, skolens AKT og SSP informeres og involveres undervejs i hele forløbet.

3) Tredje fase: Mobningen fortsætter

-teamet underretter ledelsen.

-ledelsen har mulighed for at bruge sanktioner i forhold til ”Bekendtgørelsen om fremme af god orden i  folkeskolen”.

Opfølgning selv om det ser ud til at mobningen er stoppet:

Teamet sørger for at holde opfølgende samtale med den mobbede.

OVERHOLDELSE OG FORANKRING                                                                                       

  • Hvad gør skolen, hvis antimobbestrategien ikke overholdes?

Det er et fællesansvar for personale, elever og forældre at sikre at antimobbestrategien efterleves. .

  • Hvordan holder vi fokus på  vores antimobbestrategi blandt elever, forældre, personale og ledelse?

Der vil blive udarbejdet handleplaner for de enkelte afsnit/årgange med tiltag, som forankrer og forebygger.

Trivsel og mobning skal være et punkt på forældremøderne i løbet af skoleåret. Forældrene kan evt. opfordres til at lave ”aftaler” i forhold til samvær på og udenfor klassen.

Tydelig klasseledelse og et godt skole-hjem samarbejde skal hjælpe til overholdelse og forankring.