Formål:
Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene orientering om deres barns faglige og trivselsmæssige udvikling.
Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen skal sikre forældrene et grundlag for at bidrage til deres barns læring og trivsel.
Mål:
Underretning af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen hjælper skolen og forældrene til sammen at forebygge og løse faglige og trivselsmæssige problemer.
Meddelelsesbogen er en del af underretningen af hjemmet om elevens udbytte af undervisningen.
Meddelelsesbogen danner grundlag for skole-hjem-samtalen og indeholder aftaler mellem skolen og forældrene om elevens faglige og trivselsmæssige udvikling.
Skolens ansvar:
Skolen tilstræber at give forældrene en løbende og fyldestgørende viden om elevens udvikling.
Skolen tilstræber at give forældrene viden om, hvordan de i hjemmet kan støtte deres barns læring.
Skolen udarbejder meddelelsesbogen, og sørger for, at den er tilgængelig for forældrene.
Forældrenes ansvar:
Forældrene tilstræber at have en løbende dialog med deres barn om barnets mål og udbytte af undervisningen.
Forældrene følger op på indgåede aftaler om, hvordan de skal støtte deres barns læring.
Forældrene tilstræber at holde sig orienteret om indholdet i meddelelsesbogen.
Revideret og godkendt i skolebestyrelsen 22. august 2023