På Brårup Skole har vi både det store og det lille Elevråd, fordi vi ønsker og vægter at eleverne har indflydelse på skolens hverdag og de beslutninger der bliver taget.
Det lille Elevråd:
Elevrådet laver mange forskellige ting i løbet af et skoleår. Elevrådet på mellemtrinnet har en vision, om at bidrage med små events og ting, som kan sprede glæde, og give den almindelige skoledag et ekstra pift.
Ved at lave arrangementer for alle elever på mellemtrinnet kan vi give det gode fællesskab og smilene et løft. I år har vi bl.a. lavet Brårup har talent, det var en mega god oplevelse, og publikum bakkede så godt om om de seje og modige deltagere.
Til jul har vi har vi altid en gæt- hvor-mange-der er- i-kukkerne- konkurrence- I år er der to store krukker juleskummænd på spil.
På biblioteket kan man se en spændende tegnevæg, som elevrådet har taget initiativet til. Mange af skolens børn har bidraget med en tegning inden for månedens tema. Det er faktisk ret sejt at vise sine tegninger frem. Elevrådet hænger tegningerne op og holder væggen pæn.
Inden jul har vi også en eller anden juleafslutning for mellemtrinnet, og det samme inden vinterferien. Det er hvert år forskelligt, hvad elevrådet finder på og hvad de synes, det skal være.
Når man er i elevrådet lærer man en masse om at tage ansvar og organisere, men også om, hvordan vi kan få andre til at shine. Der er tit rift om at komme i elevrådet i klasserne, og heldigvis har de som kommer i elevrådet meget på hjertet og meget virkelyst.
Det store Elevråd:
Det store elevråd på Brårup Skole består af én repræsentant fra hver klasse på 7., 8. og 9. klassetrin samt 2 repræsentanter fra Langelinie.
3 af vore repræsentanter sidder samtidig i kommunens fælleselevråd, hvor de i år, blandt andet, har arbejdet med paneldebat og skolevalg. Ydermere har vi også 2 repræsentanter med til skolebestyrelsesmøder.
I elevrådet arbejder vi med mange forskellige ting. Det kan være arrangementer for skolens overbygning, ønsker til ændringer af forskellige ting og evt. mangler.
Vi kommer hvert år med ønsker til nyanskaffelser, hvor repræsentanter fra elevrådet, sammen med repræsentanter fra kommunens andre skoler, skal forhandle penge hjem fra kommunens elevrådspulje.