Skolen skal være et godt sted at være og lære.
På Brårup Skole prioriteres et godt samarbejde, hvor eleverne møder fællesskabets værdier, faglige udfordringer og mange gode oplevelser, som skaber læring og glæde. Det skal være rart at gå på Brårup Skole og skønt at møde forskellige kammerater og engagerede voksne, der stiller krav, og hvor der er gensidige forventninger til hinanden.
Brårup Skole har sin egen identitet og sjæl, som vi kalder ”Den Brårupske Ånd”, der står for sammenhold og engagement med plads til alle. ”Kendskab giver venskab”
Alle skal opleve, at de er betydningsfulde, ligeværdige og en del af fællesskabet.
Skolen arbejder ud fra fem overordnede værdier:
Demokrati
- at alle gennem demokratiske processer lærer medbestemmelse og ansvarlighed og derved får en reel indflydelse på eget liv
- at alle har indflydelse på egen skolegang og eget arbejde
- at alle værdsætter samværet, som kræver at vi viser hensyn til hinanden
Empati
- at alle medvirker til, at der opnås respekt for og accept af, at man har forskellige kvaliteter, evner og holdninger
Loyalitet
- at alle accepterer trufne beslutninger og lever op til skolens regler og normer
- at alle taler pænt om og til hinanden
Ansvarlighed
- at alle føler sig forpligtet til at indgå i flere forskellige fællesskaber
- at alle arbejder på at skabe den gode arbejdsplads og det gode læringssted
Engagement
- at alle er optaget af læring og faglig udvikling
- at alle bidrager til at skabe arbejdsglæde
- at alle føler, man gør en forskel i dagligdagen
- at alle er åbne overfor forandringer